Overvejelser om undersøgelses metoder

Overvejelser inden feltpraktikken om undersøgelses metoder:

SUE

·         Hvordan vil jeg/vi undersøge feltet – overordnede overvejelser? (Plan A: være deltagere i det, der sker, observere, gribe det, målgruppen er optaget af – eller plan B: Forberede en pædagogisk invitation, der udfordrer målgruppen i forhold til at udtrykke sig om eget liv)

o    Vi vil gerne begge dele. Vi vil meget gerne observere hvad det er børnene er optaget af når de leger selv. Men vi vil også rigtig gerne være en del af børnenes "hverdag" de 3 dage og spørge dem ind til hvad de er optaget af og hvordan de udtrykker det. Vi tænker at skabe en overordnet tema omkring ordensmagten, og få en politibil ud for at se hvordan børnene reagere på dette.

o    Vi vil observere hvad det er i de er optaget af i deres hverdag og derefter spørge ind til dette og gøre dem til eksperter i eget liv, enten ved almindelige spørgsmål som vi filmer, eller ved at tage dem med på gående interviews, hvor de kan vise og fortæller samtidig.

o    Vores plan B, kan være et tema med dyr, og eller cirkus, snakke om hvilke dyr der bor hvor, hvilke der er kæledyr og så videre. Med cirkus tænker vi at undersøge, hvad de er optaget af ved dette.

·         Hvordan tager jeg/vi ansvaret for undersøgelsen?

o    Ved at forberede os på dagene og temaerne vi kunne tænke os at undersøge, samt ved at informere institution om hvad vi gerne vil lave, og hvad vores mål er med at være der. Vi tager også ansvar ved at sørge for at vi spørger børnene på en ordentlig måde, og sørger for at de er trygge ved situationen, samt at de ved at det er okay at snakke med os om alle mulige ting. Vi vil gøre dem trygge ved at gøre dem til eksperter i eget liv, så det er deres oplevelsesverden vi kommer ind i.

·         Hvordan positionerer jeg mig/vi os i forhold til den målgruppe, jeg/vi skal samarbejde med?

o    Vi undersøger børnehavens fysiske rammer inden vi tager afsted.

o    Når vi er i børnehaven, mærker vi efter hvordan det er muligt at positionerer os selv, om der er mest lagt op til observation eller til deltagelse. Vi retter os efter hvad der er af forventninger fra børnehaven og føler os frem til hvad vi kan undersøge og hvad der måske ikke er muligt.

·         Hvordan skaber jeg/vi rammer for samarbejdet med målgruppen?

o    Ved at have et tema, ved at være nærværende, vi vil skabe en tryg ramme, hvor nogle lytter til alt hvad børnene har lyst til at fortælle om. Vi vil være åbne, imødekommende og anerkendende over for børnenes behov og ønsker .

·         Hvordan skaber jeg/vi en dialog med målgruppen, så den får en ”stemme”?

o    Ved at stille spørgsmål i børnehøjde, vi har lært de forskellige interview former som vi naturligvis vil tage udgangspunkt i, derudover vil vi lade børnene udtrykke sig kreativt ved blandt andet tegninger, så der ikke bliver alt for mange spørgsmål. Overordnet vil vi bruge det kvalitative interview, med en lille gruppe for at undersøge i dybden hvad det er børnene interessere sig for, hvor de bedst kan lide at lege og hvad de bedst kan lide at lege. Derudover vil vi bruge det gående interview til at lade børnene fortælle og forklare samtidig med at vi kan se de fysiske rammer, og dermed se om børnene har lettere ved at fortælle.

·         Hvordan dokumenterer jeg/vi processen, dvs. indsamler målgruppens fortællinger, udsagn, udtryk?(f.eks. video, fotos, nedskrevne iagttagelser, tegninger, andre udtryk)

o    Vi håber at vi må filme og tage billeder for derved at kunne analysere og bruge det til det efterfølgende arbejde.

o    Vi håber på at kunne få børnene til at tegne nogle tegninger både den første og den sidste dag.

o    Vi vil lave interaktionsskemaer for at analysere vores interaktioner med børnene.

o    Vi tænker at vi vil spørge pædagogerne hvordan de plejer at gøre det.

·         Hvordan sikrer jeg/vi, at der tages højde for etikken i undersøgelsesmetoden herunder tilgangen til indsamling af empiri/dokumentation?

o    Vi sørger for ikke at gå over børnenes grænser ved eksempelvis at aflæse kropssprog. Inden vi tager afsted undersøger vi hvad den generelle etik er i børnehaven og hvad der er okay med billeder og videooptagelser.

·         Hvordan får jeg/vi inddraget målgruppen i evaluering af processen, den har deltaget i?

o    Ved at de laver tegninger, ved at vise dem billeder og videoer. Vi håber på at vi på den måde kan genopfriske deres hukommelse, kan få dem til at evaluere en smule af sig selv, uden der behøver at være alt for mange spørgsmål

·         Hvad har jeg/vi brug for af udstyr til min/vores undersøgelse? Kamera, videooptager, diktafon, Ipads, m.m. kan lånes på pædagogisk værksted/IT. Aftal dette i god tid!

o    Hvis vi må optage video og tage billeder har vi brug for tablets og telefoner, dette udstyr har vi selv og har derfor ikke brug for at låne noget af skolen.

Hvad lykkedes og hvad lykkedes ikke?

Vores overordnede oplevelse af disse overvejelser er at det meste af det lykkedes for os. Vi endte ikke med at lave gående interviews og fandt derfor ikke ud af hvad det var der rørte sig i børnenes hverdag på denne måde. Dette fandt vi dog ud af, ved at observere dem på legepladsen og inde i børnehaven. Vi observerede hvad de legede, hvem der legede sammen og hvad det var mest interessant for dem at lege med. Vores tema med politiet og ordensmagten, endte med at fylde ret meget. Vi lavede tegneinterviews med børnene for at finde ud af, hvad de tænkte på når de hørte ordet politi. Vi havde en politibil ude i børnehaven, hvilket var en god og spændende oplevelse for de fleste af børnene. Vi måtte ikke filme og tage billeder af børnene, med vores egne telefoner og tablets. Vi havde derfor lidt en udfordringer i at arbejde med situationerne fra institutionen da vi kom hjem, da det kan være svært at huske præcise hændelser. Vi fik dog lov til at filme med institutionens tablet, så vi kunne arbejde en smule med hændelserne, mens vi var i børnehaven. Vi synes det gik fint med både at være observerende og deltagende, det var dog til tider lidt svært at være udelukkende observerende da vi naturligvis var meget spændende for børnene da vi var nye voksne og de ville gerne have os med i deres lege.

Normative forventninger inden og efter feltstudiet uge 18 - 2015

Vores normative forventninger til feltstudiet inden afgang fra skolen, og hvordan disse blev indfriet under vores feltstudie.

BSP

Hvordan forventer vi, at pædagogerne er imod børnene?

·         Vi har forventninger til, at de agerer ud fra børnenes behov, når de siger godmorgen
- Eks. Hjælper med at tage afsked med forældrene.

·         De interagerer med børnene og ikke "bare" drikker kaffe.

De indfriede vores forventer. Institutionen bruger ICDP, så derfor er vores første forventning helt naturligt indfriet. De havde et vindue i et andet rum hvor børnene sad med en pædagog, og der var sat hænder på ruden i form af klistermærker, hvor barn og forældre satte hænderne på som et farvel. Dette kunne man se hjalp børnene meget, specielt dem der havde svært ved at sige farvel. Pædagogerne agerer i vores øjne som de skulle. De var imødekommende, anerkendende og kunne sætte grænser på en positiv måde. De lod børnene lege selv, men samtidig interagerede de også med dem.

Hvad forventer vi af børnene og de voksne i spise situationen i en børnehave?

·         Børnene bliver på sin plads til, man får af vide, man må have lov til at gå fra bordet.
- Vi har en frygt for, at det er en kaotisk del af hverdagen.

Spise situationen gik over alt forventning. Vi har positive ord at sige om det på trods af, at alle børnene spiste i samme rum og ikke stue inddelt (De var 40 børn). Børnene sad delt op, sådan de sad ved det bord deres kontakt pædagog sad ved. De havde faste pladser, og aldersmæssigt var de fra 3-5,5år. En dejlig behagelig oplevelse, der levede op til mere end vi turde håbe på. Før skolebørnene sad ved et bord for sig selv, som blev kaldt det ”store bord”.

·         Vi forventer, at pædagogerne er afgrænsende på en positiv og anerkendende måde. Ser de børnenes  behov?

Pædagogerne så børnenes behov. De lod dem hygge sig, men satte samtidig grænser, hvis hyggen tog overhånd. Børnene havde desuden respekt for spise situationen og en positiv respekt for pædagogerne.

Hvordan leger børnene sammen?

·         Vi forventer, børnene leger på forskellige måder (leger alene uden opsyn, leger under opsyn og i samspil med pædagogerne)

Her oplevede vi det vi forventede. Børnene legede på de forskellige måder, både alene under opsyn, alene uden opsyn og i samspil med pædagogerne.

·         Vi forventer, at det ikke er alle børnene, der er pragteksemplarer, hvilket vil sige at de vil drille hinanden eller komme op at slås.

Børnene var gode til at lege med hinanden på tværs af aldrene. Dog skete der uheld, og et par gange om dagen var der en der grad, men dette løste pædagogerne hurtigt. Pædagogerne prioritere at stoppe konflikterne hurtigt, for at situationen ikke tog overhånd.

Vores forventninger til feltarbejdet i Børnehuset Lunden, stemte godt overens med de ting, vi så i praksis. Et sted de overraskede os var i strukturen, da de ikke kører med stue  opdeling og samling før madpakker, men derimod alle er samlet til spisning i sammen rum. En fra vores gruppe har tidligere arbejdet i forskellige børnehaver, hvor hun ikke har oplevet dette før. Hun har været vant til at der har været mere opdeling af børnene.

Deres arbejde, som er pålagt i området, omkring læring- og læringsrum, så ud til at fungere rigtig fint, da de både kører med fordybelses grupper og læringsgrupper. Det var en rigtig positiv oplevelse at se, de ikke kun arbejder i grupper med alderstrin, men også mikser på kryds og tværs, efter hvilke behov de forskellige børn har. Hvilket betyder at børnene lærer de ting som de mangler i forhold til socialisering og hvordan de skal begå sig i en større institution i fremtiden. Pædagogerne levede op til de forventninger vi havde til, hvordan de skulle være sammen med børnene. Institutionen var lige begyndt at anvende ICDP, som overordnet retningslinje. Vores oplevelse var dog at det egentlig automatisk var disse principper de havde arbejdet efter, uden der egentlig havde være sat teori på det. Pædagogerne var derfor enormt dygtige og anerkendende hvilket var med til at skabe det rare og åbne miljø vi var så heldige at komme ud til, og få lov til at være en del af i tre dage. 

ICDP i praksis

ICDP i feltstudie

Følelsesmæssig kommunikation:

1.     Vis positive følelser – vis at du er glad for dit barn

o   Hver morgen gjorde pædagogerne meget ud af at komme og sige ”godmorgen. Dejligt at se dig” til børnene.

2.     Justér dig i forhold til dit barn og følg dets udspil og initiativ.

o   Nicoline var med i en fordybelsesgruppe med 4 drenge, der næsten lige var kommet fra vuggestuen. De skulle alle lære, at der er noget der hedder at vente på hinanden og lytte til hinanden. I gruppen spillede de Ludo, de fire drenge, en pædagog og Nicoline. Drengene havde prøvet det her mange gange, men var alligevel aldrig nået at blive færdig med et spil. Da de havde spillet i ti minutter, begyndte drengene at miste koncentrationen, når det ikke var deres tur. De fik flere gange af vide, at de skulle huske at være med, når det også var de andres tur. Efter yderligere ca. 5 min var koncentrationen ikke eksisterende og det endte med, at pædagogen sagde: ”Nu tager vi en runde mere og så slutter vi”. Drengene kunne simpelthen ikke holde til mere her.

3.     Tal til dit barn om de ting, det er optaget af og prøv at ”igangsætte en følelsesmæssig samtale”

o   I en samtale til frokost laver en af børnene aprilsnar med Nicoline. Den griber pædagogen  og samtale emnet bliver aprilsnar.

4.     Giv ros og anerkendelse for det barnet kan

o   De gik meget op i at lære børnene at være selvstændige. Særligt i den daglige rutine, hvor børnene skulle trække i deres udetøj. I en sådan situation, snakker Nicoline med en af pædagogerne, der får et barn til at vise, hvor god hun er til at trække i det hele selv. Undervejs forholdte pædagogen sig hele tiden rosende og anerkendende overfor barnet ved bl.a. at sige ”Du er bare så dygtigt. Du har lært det hele selv”.

Formidling og berigelse:

5.     Hjælp barnet med at fokusere dets opmærksomhed, så I får en fælles oplevelse af ting i omgivelserne.

o   I situationen, der er nævnt i samspilstema 2, hjælper pædagogen hele tiden drengene med at holde fokus på det spil Ludo, de har gang i, så de alle får det samme ud af spillet. Nemlig at holde fokus, vente på tur og lytte på, hvad andre snakker om.

6.     Giv mening til barnets oplevelse af omverdenen ved at beskrive jeres fælles oplevelser og ved at vise følelser og entusiasme

o   I Ludospillet, som er beskrevet i samspilstema 2 og 5, har en af drengene svært ved at slå en sekser. Da det langt om længe lykkedes ham, efter 4 runder, bliver han jublende glad. Pædagogen imødekommer drengen ved at blive mindst ligeså entusiastisk og spejler derved hans følelser.

7.     Uddyb og giv forklaringer når du oplever noget sammen med dit barn.

o   I en fordybelsesrunde maler to drenge sammen med en pædagog. Den ene dreng blander to farver sammen og ser forunderligt på det. Pædagogen sætter sig ned og forklarer drengen, hvad det er, der sker, når man tager en blå pensel ned i en gul maling.

Grænsesættende og regulerende:

8.     Hjælp dit barn med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det på en positiv måde ved at vejlede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen.

o   Der var blevet rykket rundt på spisepladserne så to drenge, der var gode venner, var kommet til at sidde sammen. De pjattede for meget og de blev hele tiden gjort opmærksom på det på en positiv måde. Den ny tilkomne dreng fik flere gange fortalt ting som: ”Jeg ved du plejer at sidde stille og hyggesnakke ved dit gamle bord, kan du ikke prøve det ved dit nye bord også? - det kunne være hyggeligt”. Da pædagogen efter første dag kunne se, det ville skabe for meget uro for de andre omkring bordet, når de to drenge sad sammen, blev der lavet om. Den nytilkomne dreng og pædagogen blev enige om, at et alternativ kunne være, at han blev rykket hen ved siden af hende.

ICDP

ICDP

Prøv på baggrund af eksemplerne i klassen og i gruppearbejdet at komme med nye eksempler på hvordan hver af de 8 samspilstemaer kan se ud. Brug eksemplerne fra øjebliksbillederne og film.

Eksempler fra "vuggestuen Skovbo"

Den følelsesmæssige/emotionelle dialog form
1) Vis du holder af barnet
- Margit er anerkende, da hun sætter sig på hug, da Ib kommer i vuggestue om morgenen.
- Ulla tager Jette ind til sig, da hun bliver ked af det.
Pædagogerne viser hermed, de holder af børnene.

2) Juster dig til barnet behov og initiativ- Margit justerer sig efter Ibs behov, da vinduespudseren kommer. Ib er utryg i situationen og Margit tager hans hånd og går hen til vinduespudseren, for at vise, det er ok og situationen ikke er farlig.
- Ullas sidder med Jette i et hjørne og trøster hende, da hun er ked af det, efter at have taget afsked med sin mor. Her justerer Ulla sig efter Jettes behov for tryghed og tager sig tid til det.

3) Tal med barnet om det han/hun er optaget af- Ib er meget optaget af sin skinnende røde bil. Margit imødekommer ham ved at spørge ind til bilen, da det er det, Ib er optaget af i øjeblikket.

4) Giv anerkendelse og ros- Margit siger til Ib "Så er du parat Ib, og du har bilen med - Det var godt", da han er kommet af tøjet og er klar til at starte dagen i vuggestuen. Margit er rosende overfor Ib og anerkender ham samtidig ved at kommentere  på bilen.
- Generelt er pædagogerne anerkendende og imødekommende overfor børnene og deres initiativer.

Den lærende dialog
5) Hjælper barnet til at samle opmærksomhed- Ulla hjælper Jette med at samle opmærksomhed omkring boldspillet ved at sige "Prøv at se - Dorthe vil gerne have, du triller bolden til hende" - og viser Jette, hvordan man triller bolden.

6) Giv mening til barnets oplevelser med følelse og entusiasme- Ulla går ind i Jettes oplevelsesverden af, hun er ked af det, da hun er blevet afleveret.
- Margit går meget ind i Ibs oplevelsesverden af bilen.

7) Uddyb og forklar- Ibs far er uddybende og forklarende, ved at fortælle Ib, hvad han gør samtidig med, han hjælper ham af tøjet. Dette er en lærende proces.
- Ulla er forklarende overfor Jette, da hun hiver bolden ud af hænderne på hende, for at vise, hvordan man triller den.

Vejledende (regulerende) dialog
8) Hjælp barnet med kontrollere sig selv og sætte grænser på en positiv måde- Da Ulla, da hun siger "Nu går jeg ud og skifter Torbens ble"
- Far siger til Ib "Nu tager jeg på arbejde, du skal være her ved Margit - når du har sovet, kommer jeg igen". Det her er ledende, da han forklarer Ib, hvad der skal ske.

Hvilke temaer tror jeg på nuværende tidspunkt vil falde mig let  - og hvilke tror jeg vil  være sværere for mig?

Vi har i gruppen snakket meget om alle temaerne, ud fra vores egne erfaringer. Vi er kommet til enighed om at de ligger os meget nært, da vi alle føler at vi er gode til at forstå, være anerkendende, vise vi holder af, samt at give omsorg.
Der hvor vi ville falde en smule igennem er det sidste samspilstema, hvor man skal være vejledende og regulerende. Her kan det ved en i gruppen være tålmodighed nævner hun, hvor det med at forklare tingene mange gange kan være ”irriterende”. Vi har også diskuteret det med at skal sætte grænser på en positiv måde, er noget vi ikke har tænkt så meget over før, men er blevet meget bevidst om efter vores undervisning. Dette er noget vi helt sikkert vil tage med os i vores fremtidige arbejde, tænke meget over hvordan vi formulere os. Efter vores mening skal børn have helt klare og faste grænser, og de skal naturligvis formuleres og leveres på en god måde, og så barnet kan forstå det.

Hvordan kan den nye viden om ICDP bruges i forhold til at nuancere vores samtale i gruppen på uddannelsen?

I vores gruppe kan det bruges til at tale mere om/undersøge, hvad der fungerer i stedet for at have fokus på, hvad der ikke fungerer --> ressource og værditænkning, hvor der er opmærksomhed på ressourcer, ønsker og værdier, frem for mangel på disse. Det vil sige at hensigten er at skabe fremtiden for børnene. Her skal vi identificere det vellykkede og værdifulde hos børnene. Vi skal hjælpe til at skabe et billede af et ønskværdig fremtid, samt være med til at skabe en opnåelig fremtid. Her skal pædagogen samtidig være med til at igangsætte processer som kan virkeliggøre det reelle fremtidsbillede som barnet har.

Maturana & Batesons

Kontekst, kærlighed og virkelighed

AJN 21.04.15

Refleksions spørgsmål til Maturana og Batesons

1) Er man gal på den hvis man ikke kan forholde sig kærligt til stort set alt?

2) Er Maturanes definition af ordet kærlighed anderledes end vores?

3) Når Maturana mener at alle lever i deres egen virkelighed, hvad kan man så gøre for at forsøge at leve sig ind i hinandens?

4) Når to mennesker lever i forskellige virkeligheder, hvordan kan vi så forholde os til de samme ting?

5) Er der noget facit til hvad man kan kalde Maturanas "kærlighed" hvis man mener dette ord er for stærkt til hvad man egentlig føler?

6) Hvis etik er baseret på kærlighed og vi gør alt i denne mening, hvorfor findes der så "onde mennesker" og er de kun onde i vores egen virkelighed? 

7) Ang. det forsøg i klassen hvor vi skulle tale sammen to og to, hvor vi var i forskellige kontekst, hvis man forsøgte med andre steder, hvad ville resultat så være?

8) Igen ang. Forsøget, hvordan kan det være at det var den ene af partnerne der tog overhånd i stedet for at gå sammen og begge byde lige meget ind?

Antropologi

Fokus på børn, barndom og børnekultur

SUE 14.04.15 

Hvad er det børn ved? 

Ifølge en forholdsvist ny grundtanke, der er mest udbredt i norden, er børn eksperter i eget liv. Dette skal forstås som at de voksne ikke kan diktere hvad der er rigtigt og forkert i deres perspektiv og derfor kan ting betyde en ting for os, men have en helt anden betydning for et barn. Børn er dem der bedst ved, hvad der røre sig i børne perspektivet.

 Hvordan kan pædagogen etablere en kommunikation, der undersøger dette?

Ved at stille "de gode" spørgsmål, eller ved at lade børnene udtrykke sig på en nonverbal måde.

Kvalitative interview:

• Det kvalitative interview er godt til børn, her går man i dybden omkring et bestemt emne, det skal være spørgsmål som børnene kan svare på uden at blive forvirret altså noget de kan forholde sig til. Her kan man også få børnene til at udtrykke sig på kreative måder, og de kan dermed få lov til at udtrykke sig uden det skal være verbalt. Det kan være svært for børn at udtrykke tanker og følelser verbalt. Det kan derfor være en god ide, f.eks. At få dem til at tage billeder, filme, tegne, og så videre, da dette giver et rigtig fint billede af børnenes oplevesesverden.
• I det kvalitative interview er barnet ekspert på eget liv og intervieweren har mulighed for at gå i dybden med de ting som børnene kommer ind på.
• Denne interview metode er ikke ret bred, da det er få børn der bliver spurgt til og det derfor kun er den enkeltes syn man ser.
• Her er det muligt at aflæse kropssprog og dermed kommunikere på flere niveauer
• Denne interview metode er relations opbyggende, da det er en intens kommunikation.

Den kvantitative interview metode:

• Den kvantitative interview metode er god hvis man gerne vil have et bredere svar, altså fra en større børne gruppe, denne interview metode vil man ofte bruge, hvis svarene skal bruges til undersøgelser, da den som sagt rammere bredere. Ulempen ved denne metode er at det er noget mere lukkede spørgsmål, og børnene kan hurtigt misforstå spørgsmålene. Bliver de eksempelvis spurgt om det har været sjovt, kan de finde på at svare nej fordi det de laver lige nu ikke er så sjovt, også selvom de synes at resten af dagen har været rigtig sjov. Det er ikke muligt at gå i dybden og spørge ind til de forskellige svar. Barnet svarer også ofte noget andet end det de synes fordi at de måske tror at det er det de voksne vil høre Det er her ikke muligt at aflæse kropssprog da man som oftest ikke vil sidde sammen med børnene på samme måde som ved det kvalitative interview. Hvilket kan give problemer da man ikke kan aflæse f.eks. følelser.
• Det er svært at danne og eller opretholde relationer med denne metode, da du ikke sidder med barnet i mens.

• Som interviewer er det vigtigt at gøre sig klart inden man går i gang, hvad det er man vil vide og dermed formulere spørgsmål derudfra som børnene kan forstå.
• Det er vigtigt at gøre sig klart inden, hvordan man skal spørge for at få de bedst mulige svar fra børnene, eller som tidligere nævnt få dem til at udtrykke sig på en nonverbal måde, hvis det f.eks. er et sensitiv emne der er tale om.
• Man skal bestræbe sig på at være så konkret som muligt når man interviewer børn, man skal dog helst undgå ja, nej spørgsmål.
• Det er vigtigt at aflæse kommunikationen fra barnet på flere niveauer, eks. ved kropssprog da barnet sommetider kan komme til at udtrykke noget som de ikke helt mener. Der er derfor også vigtigt at spørge nærmere ind, hvis der er noget man er i tvivl om, som barnet har kommunikeret og som det gerne vil 

Hvor, hvornår og hvor længe?

• Det er vigtig at vælge et miljø hvor barnet føler sig tryg, da det her er lettere for barnet at åbne op for følelser, det kan også være en god ide hvis det fysiske miljø har en relation til emnet. Handler det f.eks. om hvad børnene synes om legepladsen, er det en god ide at holde interviewet på legepladsen. Børnene kan dermed bruge deres sanser og det gør det lettere for dem at fortælle og huske det de gerne vil.
• Alt efter barnets alder og koncentrations niveau er det  en god ide at overveje, at interviewet ikke bliver for langt, da børn hurtigt bliver ukoncentreret og dermed chance for at de svarer mindre seriøst på spørgsmålene.

Hvilke udfordringer kan pædagogen møde i forhold til at kommunikere i børnehøjde? 

Jo yngre børn er, jo sværere er det generelt for dem at reflektere over viden, meninger og holdninger. Derfor er det vigtigt, når man interviewer yngre børn, at man som pædagog er konkret i sine spørgsmål og emnevalg. Inden man laver et interview er det desuden vigtigt, at man tager stilling til, om det givne barn kan relatere til det, man gerne vil undersøge.

Som tidligere nævnt, kan det være problematisk, når børnene har svært ved at udtrykke sig og fortælle det de egentlig gerne vil. Derfor skal man være meget vågen og opmærksom når man interviewer børn.

Mia, Nicoline, Karen og Ak

Autonomi og afhængighed

ANERKENDELSE

BSP 10.04. 2015

Børn er afhængige af andre for at blive autonome. De har brug for at spejle sig i andre voksne såvel som børn, både jævnaldrende og større børn. Det er vigtigt de får anerkendelse fra voksne, da det er med til at opbygge bl.a. Deres selvtillid og selvværd. Det er psykologisk vigtigt at blive erkendt af alle sine omsorgspersoner, da anerkendelse er med til at skabe os som individer. Pædagogen har et stort ansvar, i form af definitionsmagten. Bliver den misbrugt, ved f.eks. Gentagende gange at være nedladende over for barnet, kan det medføre til, at et barn bliver meget indelukket og usikker.

Det er vigtigt at være imødekommende og anerkendende. Det vil sige lyttende og forstående over for andres oplevelsesverden. Her skal man kunne sætte sig selv til side, og vide at andre har en anden opfattelse af en given situation end man selv har.

BØRNEHAVEKLASSE 0A

Ingrid skulle være mere lyttende og imødekommende over for forældrene, da de ringede. Hun kunne udtrykke, at grunden til, at Hanne SKAL op, er at det er for Hannes egen skyld og at hun skal lære at man skal op til tavlen engang imellem, når man går i skole. Ingrid foreslår forældrene at klæde Hanne på hjemmefra til opgaven, dette havde de taget op på sidste forældre møde. Det kan de bl.a. gøre ved at øve ugedagene og klokken med Hanne om morgenen, inden hun skal op.

Hvis vi var pædagogerne ville vi enten på klassen snakke om ugedagene, gå dem igennem inden Hanne skal op og snakke foran klassen. Alternativt kunne være at, lade Pia snakke med Hanne om ugedagene, bare de to, og på den måde forberede hende på at skulle op at stå foran klassen. Det vil gøre rummet mere trygt for hende at være i.

Vi ser det som et problem, at Hanne skal op til sidst, da der sidst i timen er mere uro og større risiko for en utryg stemning (Dette er set ud fra Ingrids meget bestemte holdning, som her i klassen har skabt en usikker/trygget stemning). En anden mulighed er at lade Hanne starte timen med at fortælle om ugedagene, klokken og evt. sin weekend, som hun er mere sikker i, da der ikke er et facit. Fordelene ved at lade Hanne starte som det første i timen, er at der kan være større koncentration og hun forhåbentligt lige er blevet forberedt/øvet af forældrene derhjemme i, hvad der skal ske i skolen.

I starten af timen, starter de med at skal fortælle om deres weekend, og her er vi særligt opmærksom på episoden med Søren som har haft fødselsdag i weekenden. Her skulle Ingrid have været mere anerkendende overfor Sørens frustrationer over ikke at kunne huske, hvem han har fået gaverne af, og han skifter fokus ved at kaste med bamsen. Ingrid bliver her ydrestyrende meget hurtigt, og taler meget nedladende til Søren og hun ender med at reagere fysisk, ved at tage fat i Sørens arm og sætte ham ned.  Ingrid skulle have været den voksne og lavet fokusskiftet i stedet for Søren. Dette kunne hun have gjort ved at spørge ind til bamsen, evt. ”Har du også fået den i fødselsdagsgave? ”, som han til at starte med lagde på gulvet. Hvis timen var blevet grebet anerledes an, f.eks. som vi har foreslået, ville der forhåbentligt have været mere ro og et mere trygt rum at være i for børnene.