Autonomi og afhængighed

ANERKENDELSE

BSP 10.04. 2015

Børn er afhængige af andre for at blive autonome. De har brug for at spejle sig i andre voksne såvel som børn, både jævnaldrende og større børn. Det er vigtigt de får anerkendelse fra voksne, da det er med til at opbygge bl.a. Deres selvtillid og selvværd. Det er psykologisk vigtigt at blive erkendt af alle sine omsorgspersoner, da anerkendelse er med til at skabe os som individer. Pædagogen har et stort ansvar, i form af definitionsmagten. Bliver den misbrugt, ved f.eks. Gentagende gange at være nedladende over for barnet, kan det medføre til, at et barn bliver meget indelukket og usikker.

Det er vigtigt at være imødekommende og anerkendende. Det vil sige lyttende og forstående over for andres oplevelsesverden. Her skal man kunne sætte sig selv til side, og vide at andre har en anden opfattelse af en given situation end man selv har.

BØRNEHAVEKLASSE 0A

Ingrid skulle være mere lyttende og imødekommende over for forældrene, da de ringede. Hun kunne udtrykke, at grunden til, at Hanne SKAL op, er at det er for Hannes egen skyld og at hun skal lære at man skal op til tavlen engang imellem, når man går i skole. Ingrid foreslår forældrene at klæde Hanne på hjemmefra til opgaven, dette havde de taget op på sidste forældre møde. Det kan de bl.a. gøre ved at øve ugedagene og klokken med Hanne om morgenen, inden hun skal op.

Hvis vi var pædagogerne ville vi enten på klassen snakke om ugedagene, gå dem igennem inden Hanne skal op og snakke foran klassen. Alternativt kunne være at, lade Pia snakke med Hanne om ugedagene, bare de to, og på den måde forberede hende på at skulle op at stå foran klassen. Det vil gøre rummet mere trygt for hende at være i.

Vi ser det som et problem, at Hanne skal op til sidst, da der sidst i timen er mere uro og større risiko for en utryg stemning (Dette er set ud fra Ingrids meget bestemte holdning, som her i klassen har skabt en usikker/trygget stemning). En anden mulighed er at lade Hanne starte timen med at fortælle om ugedagene, klokken og evt. sin weekend, som hun er mere sikker i, da der ikke er et facit. Fordelene ved at lade Hanne starte som det første i timen, er at der kan være større koncentration og hun forhåbentligt lige er blevet forberedt/øvet af forældrene derhjemme i, hvad der skal ske i skolen.

I starten af timen, starter de med at skal fortælle om deres weekend, og her er vi særligt opmærksom på episoden med Søren som har haft fødselsdag i weekenden. Her skulle Ingrid have været mere anerkendende overfor Sørens frustrationer over ikke at kunne huske, hvem han har fået gaverne af, og han skifter fokus ved at kaste med bamsen. Ingrid bliver her ydrestyrende meget hurtigt, og taler meget nedladende til Søren og hun ender med at reagere fysisk, ved at tage fat i Sørens arm og sætte ham ned.  Ingrid skulle have været den voksne og lavet fokusskiftet i stedet for Søren. Dette kunne hun have gjort ved at spørge ind til bamsen, evt. ”Har du også fået den i fødselsdagsgave? ”, som han til at starte med lagde på gulvet. Hvis timen var blevet grebet anerledes an, f.eks. som vi har foreslået, ville der forhåbentligt have været mere ro og et mere trygt rum at være i for børnene.