Antropologi

Fokus på børn, barndom og børnekultur

SUE 14.04.15 

Hvad er det børn ved? 

Ifølge en forholdsvist ny grundtanke, der er mest udbredt i norden, er børn eksperter i eget liv. Dette skal forstås som at de voksne ikke kan diktere hvad der er rigtigt og forkert i deres perspektiv og derfor kan ting betyde en ting for os, men have en helt anden betydning for et barn. Børn er dem der bedst ved, hvad der røre sig i børne perspektivet.

 Hvordan kan pædagogen etablere en kommunikation, der undersøger dette?

Ved at stille "de gode" spørgsmål, eller ved at lade børnene udtrykke sig på en nonverbal måde.

Kvalitative interview:

• Det kvalitative interview er godt til børn, her går man i dybden omkring et bestemt emne, det skal være spørgsmål som børnene kan svare på uden at blive forvirret altså noget de kan forholde sig til. Her kan man også få børnene til at udtrykke sig på kreative måder, og de kan dermed få lov til at udtrykke sig uden det skal være verbalt. Det kan være svært for børn at udtrykke tanker og følelser verbalt. Det kan derfor være en god ide, f.eks. At få dem til at tage billeder, filme, tegne, og så videre, da dette giver et rigtig fint billede af børnenes oplevesesverden.
• I det kvalitative interview er barnet ekspert på eget liv og intervieweren har mulighed for at gå i dybden med de ting som børnene kommer ind på.
• Denne interview metode er ikke ret bred, da det er få børn der bliver spurgt til og det derfor kun er den enkeltes syn man ser.
• Her er det muligt at aflæse kropssprog og dermed kommunikere på flere niveauer
• Denne interview metode er relations opbyggende, da det er en intens kommunikation.

Den kvantitative interview metode:

• Den kvantitative interview metode er god hvis man gerne vil have et bredere svar, altså fra en større børne gruppe, denne interview metode vil man ofte bruge, hvis svarene skal bruges til undersøgelser, da den som sagt rammere bredere. Ulempen ved denne metode er at det er noget mere lukkede spørgsmål, og børnene kan hurtigt misforstå spørgsmålene. Bliver de eksempelvis spurgt om det har været sjovt, kan de finde på at svare nej fordi det de laver lige nu ikke er så sjovt, også selvom de synes at resten af dagen har været rigtig sjov. Det er ikke muligt at gå i dybden og spørge ind til de forskellige svar. Barnet svarer også ofte noget andet end det de synes fordi at de måske tror at det er det de voksne vil høre Det er her ikke muligt at aflæse kropssprog da man som oftest ikke vil sidde sammen med børnene på samme måde som ved det kvalitative interview. Hvilket kan give problemer da man ikke kan aflæse f.eks. følelser.
• Det er svært at danne og eller opretholde relationer med denne metode, da du ikke sidder med barnet i mens.

• Som interviewer er det vigtigt at gøre sig klart inden man går i gang, hvad det er man vil vide og dermed formulere spørgsmål derudfra som børnene kan forstå.
• Det er vigtigt at gøre sig klart inden, hvordan man skal spørge for at få de bedst mulige svar fra børnene, eller som tidligere nævnt få dem til at udtrykke sig på en nonverbal måde, hvis det f.eks. er et sensitiv emne der er tale om.
• Man skal bestræbe sig på at være så konkret som muligt når man interviewer børn, man skal dog helst undgå ja, nej spørgsmål.
• Det er vigtigt at aflæse kommunikationen fra barnet på flere niveauer, eks. ved kropssprog da barnet sommetider kan komme til at udtrykke noget som de ikke helt mener. Der er derfor også vigtigt at spørge nærmere ind, hvis der er noget man er i tvivl om, som barnet har kommunikeret og som det gerne vil 

Hvor, hvornår og hvor længe?

• Det er vigtig at vælge et miljø hvor barnet føler sig tryg, da det her er lettere for barnet at åbne op for følelser, det kan også være en god ide hvis det fysiske miljø har en relation til emnet. Handler det f.eks. om hvad børnene synes om legepladsen, er det en god ide at holde interviewet på legepladsen. Børnene kan dermed bruge deres sanser og det gør det lettere for dem at fortælle og huske det de gerne vil.
• Alt efter barnets alder og koncentrations niveau er det  en god ide at overveje, at interviewet ikke bliver for langt, da børn hurtigt bliver ukoncentreret og dermed chance for at de svarer mindre seriøst på spørgsmålene.

Hvilke udfordringer kan pædagogen møde i forhold til at kommunikere i børnehøjde? 

Jo yngre børn er, jo sværere er det generelt for dem at reflektere over viden, meninger og holdninger. Derfor er det vigtigt, når man interviewer yngre børn, at man som pædagog er konkret i sine spørgsmål og emnevalg. Inden man laver et interview er det desuden vigtigt, at man tager stilling til, om det givne barn kan relatere til det, man gerne vil undersøge.

Som tidligere nævnt, kan det være problematisk, når børnene har svært ved at udtrykke sig og fortælle det de egentlig gerne vil. Derfor skal man være meget vågen og opmærksom når man interviewer børn.

Mia, Nicoline, Karen og Ak