mandag den 11. maj 2015

Overvejelser om undersøgelses metoder

Overvejelser inden feltpraktikken om undersøgelses metoder:
SUE


·         Hvordan vil jeg/vi undersøge feltet – overordnede overvejelser? (Plan A: være deltagere i det, der sker, observere, gribe det, målgruppen er optaget af – eller plan B: Forberede en pædagogisk invitation, der udfordrer målgruppen i forhold til at udtrykke sig om eget liv)
o    Vi vil gerne begge dele. Vi vil meget gerne observere hvad det er børnene er optaget af når de leger selv. Men vi vil også rigtig gerne være en del af børnenes "hverdag" de 3 dage og spørge dem ind til hvad de er optaget af og hvordan de udtrykker det. Vi tænker at skabe en overordnet tema omkring ordensmagten, og få en politibil ud for at se hvordan børnene reagere på dette.
o    Vi vil observere hvad det er i de er optaget af i deres hverdag og derefter spørge ind til dette og gøre dem til eksperter i eget liv, enten ved almindelige spørgsmål som vi filmer, eller ved at tage dem med på gående interviews, hvor de kan vise og fortæller samtidig.
o    Vores plan B, kan være et tema med dyr, og eller cirkus, snakke om hvilke dyr der bor hvor, hvilke der er kæledyr og så videre. Med cirkus tænker vi at undersøge, hvad de er optaget af ved dette.
·         Hvordan tager jeg/vi ansvaret for undersøgelsen?
o    Ved at forberede os på dagene og temaerne vi kunne tænke os at undersøge, samt ved at informere institution om hvad vi gerne vil lave, og hvad vores mål er med at være der. Vi tager også ansvar ved at sørge for at vi spørger børnene på en ordentlig måde, og sørger for at de er trygge ved situationen, samt at de ved at det er okay at snakke med os om alle mulige ting. Vi vil gøre dem trygge ved at gøre dem til eksperter i eget liv, så det er deres oplevelsesverden vi kommer ind i.
·         Hvordan positionerer jeg mig/vi os i forhold til den målgruppe, jeg/vi skal samarbejde med?
o    Vi undersøger børnehavens fysiske rammer inden vi tager afsted.
o    Når vi er i børnehaven, mærker vi efter hvordan det er muligt at positionerer os selv, om der er mest lagt op til observation eller til deltagelse. Vi retter os efter hvad der er af forventninger fra børnehaven og føler os frem til hvad vi kan undersøge og hvad der måske ikke er muligt.
·         Hvordan skaber jeg/vi rammer for samarbejdet med målgruppen?
o    Ved at have et tema, ved at være nærværende, vi vil skabe en tryg ramme, hvor nogle lytter til alt hvad børnene har lyst til at fortælle om. Vi vil være åbne, imødekommende og anerkendende over for børnenes behov og ønsker .
·         Hvordan skaber jeg/vi en dialog med målgruppen, så den får en ”stemme”?
o    Ved at stille spørgsmål i børnehøjde, vi har lært de forskellige interview former som vi naturligvis vil tage udgangspunkt i, derudover vil vi lade børnene udtrykke sig kreativt ved blandt andet tegninger, så der ikke bliver alt for mange spørgsmål. Overordnet vil vi bruge det kvalitative interview, med en lille gruppe for at undersøge i dybden hvad det er børnene interessere sig for, hvor de bedst kan lide at lege og hvad de bedst kan lide at lege. Derudover vil vi bruge det gående interview til at lade børnene fortælle og forklare samtidig med at vi kan se de fysiske rammer, og dermed se om børnene har lettere ved at fortælle.
·         Hvordan dokumenterer jeg/vi processen, dvs. indsamler målgruppens fortællinger, udsagn, udtryk?(f.eks. video, fotos, nedskrevne iagttagelser, tegninger, andre udtryk)
o    Vi håber at vi må filme og tage billeder for derved at kunne analysere og bruge det til det efterfølgende arbejde.
o    Vi håber på at kunne få børnene til at tegne nogle tegninger både den første og den sidste dag.
o    Vi vil lave interaktionsskemaer for at analysere vores interaktioner med børnene.
o    Vi tænker at vi vil spørge pædagogerne hvordan de plejer at gøre det.
·         Hvordan sikrer jeg/vi, at der tages højde for etikken i undersøgelsesmetoden herunder tilgangen til indsamling af empiri/dokumentation?
o    Vi sørger for ikke at gå over børnenes grænser ved eksempelvis at aflæse kropssprog. Inden vi tager afsted undersøger vi hvad den generelle etik er i børnehaven og hvad der er okay med billeder og videooptagelser.
·         Hvordan får jeg/vi inddraget målgruppen i evaluering af processen, den har deltaget i?
o    Ved at de laver tegninger, ved at vise dem billeder og videoer. Vi håber på at vi på den måde kan genopfriske deres hukommelse, kan få dem til at evaluere en smule af sig selv, uden der behøver at være alt for mange spørgsmål
·         Hvad har jeg/vi brug for af udstyr til min/vores undersøgelse? Kamera, videooptager, diktafon, Ipads, m.m. kan lånes på pædagogisk værksted/IT. Aftal dette i god tid!
o    Hvis vi må optage video og tage billeder har vi brug for tablets og telefoner, dette udstyr har vi selv og har derfor ikke brug for at låne noget af skolen.

Hvad lykkedes og hvad lykkedes ikke?
Vores overordnede oplevelse af disse overvejelser er at det meste af det lykkedes for os. Vi endte ikke med at lave gående interviews og fandt derfor ikke ud af hvad det var der rørte sig i børnenes hverdag på denne måde. Dette fandt vi dog ud af, ved at observere dem på legepladsen og inde i børnehaven. Vi observerede hvad de legede, hvem der legede sammen og hvad det var mest interessant for dem at lege med. Vores tema med politiet og ordensmagten, endte med at fylde ret meget. Vi lavede tegneinterviews med børnene for at finde ud af, hvad de tænkte på når de hørte ordet politi. Vi havde en politibil ude i børnehaven, hvilket var en god og spændende oplevelse for de fleste af børnene. Vi måtte ikke filme og tage billeder af børnene, med vores egne telefoner og tablets. Vi havde derfor lidt en udfordringer i at arbejde med situationerne fra institutionen da vi kom hjem, da det kan være svært at huske præcise hændelser. Vi fik dog lov til at filme med institutionens tablet, så vi kunne arbejde en smule med hændelserne, mens vi var i børnehaven. Vi synes det gik fint med både at være observerende og deltagende, det var dog til tider lidt svært at være udelukkende observerende da vi naturligvis var meget spændende for børnene da vi var nye voksne og de ville gerne have os med i deres lege.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar