Kontekst, kærlighed og virkelighed
AJN 21.04.15
Refleksions spørgsmål til Maturana og Batesons
1) Er man gal på den
hvis man ikke kan forholde sig kærligt til stort set alt?
2) Er Maturanes
definition af ordet kærlighed anderledes end vores?
3) Når Maturana mener
at alle lever i deres egen virkelighed, hvad kan man så gøre for at forsøge at
leve sig ind i hinandens?
4) Når to mennesker
lever i forskellige virkeligheder, hvordan kan vi så forholde os til de samme
ting?
5) Er der noget facit
til hvad man kan kalde Maturanas "kærlighed" hvis man mener dette ord
er for stærkt til hvad man egentlig føler?
6) Hvis etik er baseret
på kærlighed og vi gør alt i denne mening, hvorfor findes der så "onde
mennesker" og er de kun onde i vores egen virkelighed?
7) Ang. det forsøg i
klassen hvor vi skulle tale sammen to og to, hvor vi var i forskellige
kontekst, hvis man forsøgte med andre steder, hvad ville resultat så være?
8) Igen ang. Forsøget,
hvordan kan det være at det var den ene af partnerne der tog overhånd i stedet
for at gå sammen og begge byde lige meget ind?
Spændende spørgsmål i er kommet frem til, vi i gruppe 5 har reflekteret over dem og svaret på dem ud fra vores egne holdninger.
SvarSlet1) Er man gal på den hvis man ikke kan forholde sig kærligt til stort set alt?
Vi mener ikke at man er gal på den hvis man ikke kan forholde sig kærligt til alt, da det er uopnåeligt at forholde sig kærligt til alt. Maturana siger jo at en handling baseret på kærlighed, er når vi giver den anden en tilstedeværelse, som vi forholder os til med respekt. Det er jo ikke alle man respektere f.eks racister og nazister.
2) Er Maturanes definition af ordet kærlighed anderledes end vores?
Til at starte med var vores definition af kærlighed anderledes end Maturanas, da vi så kærligheden som noget man har til familie, kærester og ægtefæller. Vi har fået nogle nye perspektiver på kærlighed, der har ændret vores definition af kærlighed. Et af de nye perspektiver vi fik var, at Maturana siger anerkendelse og accept også er kærlighed.
3) Når Maturana mener at alle lever i deres egen virkelighed, hvad kan man så gøre for at forsøge at leve sig ind i hinandens?
Det kan man ved at være anerkendende og empatisk. Empatisk fordi man så finder ud af hvordan den anden har det og hvilken virkeligheds opfattelse individet har. Man skal være anderkendende, fordi så skal kunne acceptere den andens verden og den Anders holdninger og måder at gøre tingene på.
4) Når to mennesker lever i forskellige virkeligheder, hvordan kan vi så forholde os til de samme ting?
Ved at være på måden som vi beskrev ovenfor, men også indgå nogle kompromis og vælge sine kampe. Hvis man f.eks. Kommer ud i en diskussion om politik hvor man er helt uenige, må man acceptere at man bare ikke kan snakke om det emne.
5) Er der noget facit til hvad man kan kalde Maturanas "kærlighed" hvis man mener dette ord er for stærkt til hvad man egentlig føler?
Vi mener respekt, accept, anderkendelse og tolerance dækker over Maturanas "kærlighed"
6) Hvis etik er baseret på kærlighed og vi gør alt i denne mening, hvorfor findes der så "onde mennesker" og er de kun onde i vores egen virkelighed?
I følge Maturana har vi alle vores egen individuelle virkelighed, derfor vil nogle se forskellige gerninger som gode eller onde. F.eks havde Hitler kærlighed til sine visioner om Tyskland, dette var i hans virkelighed ikke en ond gerning, men i mange andres virkelighed anses det som en ond gerning.
7) Ang. det forsøg i klassen hvor vi skulle tale sammen to og to, hvor vi var i forskellige kontekst, hvis man forsøgte med andre steder, hvad ville resultat så være?
Hvis man vælger to modstridende kontekster, som forsøget med begravelse og karneval vil man altid komme til at snakke forbi hinanden. Hvis man derimod vælger to kontekster der ligger tæt på hinanden f.eks. Bryllup og fødselsdag, vil samtalen være mindre påvirket af de forskellige kontekster.
8) Igen ang. Forsøget, hvordan kan det være at det var den ene af partnerne der tog overhånd i stedet for at gå sammen og begge byde lige meget ind?
Vi havde jo konteksterne begravelse og karneval. Til karneval er man stemt op til fest og der alkohol i blodet, derfor er man højrøstet og fuld af energi. Modsat er man til en begravelse i sorg og derfor også tit stille og nedtrykt, man har ikke behov for at socialiserer og kommunikerer