Overvejelser om undersøgelses metoder

Overvejelser inden feltpraktikken om undersøgelses metoder:

SUE

·         Hvordan vil jeg/vi undersøge feltet – overordnede overvejelser? (Plan A: være deltagere i det, der sker, observere, gribe det, målgruppen er optaget af – eller plan B: Forberede en pædagogisk invitation, der udfordrer målgruppen i forhold til at udtrykke sig om eget liv)

o    Vi vil gerne begge dele. Vi vil meget gerne observere hvad det er børnene er optaget af når de leger selv. Men vi vil også rigtig gerne være en del af børnenes "hverdag" de 3 dage og spørge dem ind til hvad de er optaget af og hvordan de udtrykker det. Vi tænker at skabe en overordnet tema omkring ordensmagten, og få en politibil ud for at se hvordan børnene reagere på dette.

o    Vi vil observere hvad det er i de er optaget af i deres hverdag og derefter spørge ind til dette og gøre dem til eksperter i eget liv, enten ved almindelige spørgsmål som vi filmer, eller ved at tage dem med på gående interviews, hvor de kan vise og fortæller samtidig.

o    Vores plan B, kan være et tema med dyr, og eller cirkus, snakke om hvilke dyr der bor hvor, hvilke der er kæledyr og så videre. Med cirkus tænker vi at undersøge, hvad de er optaget af ved dette.

·         Hvordan tager jeg/vi ansvaret for undersøgelsen?

o    Ved at forberede os på dagene og temaerne vi kunne tænke os at undersøge, samt ved at informere institution om hvad vi gerne vil lave, og hvad vores mål er med at være der. Vi tager også ansvar ved at sørge for at vi spørger børnene på en ordentlig måde, og sørger for at de er trygge ved situationen, samt at de ved at det er okay at snakke med os om alle mulige ting. Vi vil gøre dem trygge ved at gøre dem til eksperter i eget liv, så det er deres oplevelsesverden vi kommer ind i.

·         Hvordan positionerer jeg mig/vi os i forhold til den målgruppe, jeg/vi skal samarbejde med?

o    Vi undersøger børnehavens fysiske rammer inden vi tager afsted.

o    Når vi er i børnehaven, mærker vi efter hvordan det er muligt at positionerer os selv, om der er mest lagt op til observation eller til deltagelse. Vi retter os efter hvad der er af forventninger fra børnehaven og føler os frem til hvad vi kan undersøge og hvad der måske ikke er muligt.

·         Hvordan skaber jeg/vi rammer for samarbejdet med målgruppen?

o    Ved at have et tema, ved at være nærværende, vi vil skabe en tryg ramme, hvor nogle lytter til alt hvad børnene har lyst til at fortælle om. Vi vil være åbne, imødekommende og anerkendende over for børnenes behov og ønsker .

·         Hvordan skaber jeg/vi en dialog med målgruppen, så den får en ”stemme”?

o    Ved at stille spørgsmål i børnehøjde, vi har lært de forskellige interview former som vi naturligvis vil tage udgangspunkt i, derudover vil vi lade børnene udtrykke sig kreativt ved blandt andet tegninger, så der ikke bliver alt for mange spørgsmål. Overordnet vil vi bruge det kvalitative interview, med en lille gruppe for at undersøge i dybden hvad det er børnene interessere sig for, hvor de bedst kan lide at lege og hvad de bedst kan lide at lege. Derudover vil vi bruge det gående interview til at lade børnene fortælle og forklare samtidig med at vi kan se de fysiske rammer, og dermed se om børnene har lettere ved at fortælle.

·         Hvordan dokumenterer jeg/vi processen, dvs. indsamler målgruppens fortællinger, udsagn, udtryk?(f.eks. video, fotos, nedskrevne iagttagelser, tegninger, andre udtryk)

o    Vi håber at vi må filme og tage billeder for derved at kunne analysere og bruge det til det efterfølgende arbejde.

o    Vi håber på at kunne få børnene til at tegne nogle tegninger både den første og den sidste dag.

o    Vi vil lave interaktionsskemaer for at analysere vores interaktioner med børnene.

o    Vi tænker at vi vil spørge pædagogerne hvordan de plejer at gøre det.

·         Hvordan sikrer jeg/vi, at der tages højde for etikken i undersøgelsesmetoden herunder tilgangen til indsamling af empiri/dokumentation?

o    Vi sørger for ikke at gå over børnenes grænser ved eksempelvis at aflæse kropssprog. Inden vi tager afsted undersøger vi hvad den generelle etik er i børnehaven og hvad der er okay med billeder og videooptagelser.

·         Hvordan får jeg/vi inddraget målgruppen i evaluering af processen, den har deltaget i?

o    Ved at de laver tegninger, ved at vise dem billeder og videoer. Vi håber på at vi på den måde kan genopfriske deres hukommelse, kan få dem til at evaluere en smule af sig selv, uden der behøver at være alt for mange spørgsmål

·         Hvad har jeg/vi brug for af udstyr til min/vores undersøgelse? Kamera, videooptager, diktafon, Ipads, m.m. kan lånes på pædagogisk værksted/IT. Aftal dette i god tid!

o    Hvis vi må optage video og tage billeder har vi brug for tablets og telefoner, dette udstyr har vi selv og har derfor ikke brug for at låne noget af skolen.

Hvad lykkedes og hvad lykkedes ikke?

Vores overordnede oplevelse af disse overvejelser er at det meste af det lykkedes for os. Vi endte ikke med at lave gående interviews og fandt derfor ikke ud af hvad det var der rørte sig i børnenes hverdag på denne måde. Dette fandt vi dog ud af, ved at observere dem på legepladsen og inde i børnehaven. Vi observerede hvad de legede, hvem der legede sammen og hvad det var mest interessant for dem at lege med. Vores tema med politiet og ordensmagten, endte med at fylde ret meget. Vi lavede tegneinterviews med børnene for at finde ud af, hvad de tænkte på når de hørte ordet politi. Vi havde en politibil ude i børnehaven, hvilket var en god og spændende oplevelse for de fleste af børnene. Vi måtte ikke filme og tage billeder af børnene, med vores egne telefoner og tablets. Vi havde derfor lidt en udfordringer i at arbejde med situationerne fra institutionen da vi kom hjem, da det kan være svært at huske præcise hændelser. Vi fik dog lov til at filme med institutionens tablet, så vi kunne arbejde en smule med hændelserne, mens vi var i børnehaven. Vi synes det gik fint med både at være observerende og deltagende, det var dog til tider lidt svært at være udelukkende observerende da vi naturligvis var meget spændende for børnene da vi var nye voksne og de ville gerne have os med i deres lege.

Normative forventninger inden og efter feltstudiet uge 18 - 2015

Vores normative forventninger til feltstudiet inden afgang fra skolen, og hvordan disse blev indfriet under vores feltstudie.

BSP

Hvordan forventer vi, at pædagogerne er imod børnene?

·         Vi har forventninger til, at de agerer ud fra børnenes behov, når de siger godmorgen
- Eks. Hjælper med at tage afsked med forældrene.

·         De interagerer med børnene og ikke "bare" drikker kaffe.

De indfriede vores forventer. Institutionen bruger ICDP, så derfor er vores første forventning helt naturligt indfriet. De havde et vindue i et andet rum hvor børnene sad med en pædagog, og der var sat hænder på ruden i form af klistermærker, hvor barn og forældre satte hænderne på som et farvel. Dette kunne man se hjalp børnene meget, specielt dem der havde svært ved at sige farvel. Pædagogerne agerer i vores øjne som de skulle. De var imødekommende, anerkendende og kunne sætte grænser på en positiv måde. De lod børnene lege selv, men samtidig interagerede de også med dem.

Hvad forventer vi af børnene og de voksne i spise situationen i en børnehave?

·         Børnene bliver på sin plads til, man får af vide, man må have lov til at gå fra bordet.
- Vi har en frygt for, at det er en kaotisk del af hverdagen.

Spise situationen gik over alt forventning. Vi har positive ord at sige om det på trods af, at alle børnene spiste i samme rum og ikke stue inddelt (De var 40 børn). Børnene sad delt op, sådan de sad ved det bord deres kontakt pædagog sad ved. De havde faste pladser, og aldersmæssigt var de fra 3-5,5år. En dejlig behagelig oplevelse, der levede op til mere end vi turde håbe på. Før skolebørnene sad ved et bord for sig selv, som blev kaldt det ”store bord”.

·         Vi forventer, at pædagogerne er afgrænsende på en positiv og anerkendende måde. Ser de børnenes  behov?

Pædagogerne så børnenes behov. De lod dem hygge sig, men satte samtidig grænser, hvis hyggen tog overhånd. Børnene havde desuden respekt for spise situationen og en positiv respekt for pædagogerne.

Hvordan leger børnene sammen?

·         Vi forventer, børnene leger på forskellige måder (leger alene uden opsyn, leger under opsyn og i samspil med pædagogerne)

Her oplevede vi det vi forventede. Børnene legede på de forskellige måder, både alene under opsyn, alene uden opsyn og i samspil med pædagogerne.

·         Vi forventer, at det ikke er alle børnene, der er pragteksemplarer, hvilket vil sige at de vil drille hinanden eller komme op at slås.

Børnene var gode til at lege med hinanden på tværs af aldrene. Dog skete der uheld, og et par gange om dagen var der en der grad, men dette løste pædagogerne hurtigt. Pædagogerne prioritere at stoppe konflikterne hurtigt, for at situationen ikke tog overhånd.

Vores forventninger til feltarbejdet i Børnehuset Lunden, stemte godt overens med de ting, vi så i praksis. Et sted de overraskede os var i strukturen, da de ikke kører med stue  opdeling og samling før madpakker, men derimod alle er samlet til spisning i sammen rum. En fra vores gruppe har tidligere arbejdet i forskellige børnehaver, hvor hun ikke har oplevet dette før. Hun har været vant til at der har været mere opdeling af børnene.

Deres arbejde, som er pålagt i området, omkring læring- og læringsrum, så ud til at fungere rigtig fint, da de både kører med fordybelses grupper og læringsgrupper. Det var en rigtig positiv oplevelse at se, de ikke kun arbejder i grupper med alderstrin, men også mikser på kryds og tværs, efter hvilke behov de forskellige børn har. Hvilket betyder at børnene lærer de ting som de mangler i forhold til socialisering og hvordan de skal begå sig i en større institution i fremtiden. Pædagogerne levede op til de forventninger vi havde til, hvordan de skulle være sammen med børnene. Institutionen var lige begyndt at anvende ICDP, som overordnet retningslinje. Vores oplevelse var dog at det egentlig automatisk var disse principper de havde arbejdet efter, uden der egentlig havde være sat teori på det. Pædagogerne var derfor enormt dygtige og anerkendende hvilket var med til at skabe det rare og åbne miljø vi var så heldige at komme ud til, og få lov til at være en del af i tre dage. 

ICDP i praksis

ICDP i feltstudie

Følelsesmæssig kommunikation:

1.     Vis positive følelser – vis at du er glad for dit barn

o   Hver morgen gjorde pædagogerne meget ud af at komme og sige ”godmorgen. Dejligt at se dig” til børnene.

2.     Justér dig i forhold til dit barn og følg dets udspil og initiativ.

o   Nicoline var med i en fordybelsesgruppe med 4 drenge, der næsten lige var kommet fra vuggestuen. De skulle alle lære, at der er noget der hedder at vente på hinanden og lytte til hinanden. I gruppen spillede de Ludo, de fire drenge, en pædagog og Nicoline. Drengene havde prøvet det her mange gange, men var alligevel aldrig nået at blive færdig med et spil. Da de havde spillet i ti minutter, begyndte drengene at miste koncentrationen, når det ikke var deres tur. De fik flere gange af vide, at de skulle huske at være med, når det også var de andres tur. Efter yderligere ca. 5 min var koncentrationen ikke eksisterende og det endte med, at pædagogen sagde: ”Nu tager vi en runde mere og så slutter vi”. Drengene kunne simpelthen ikke holde til mere her.

3.     Tal til dit barn om de ting, det er optaget af og prøv at ”igangsætte en følelsesmæssig samtale”

o   I en samtale til frokost laver en af børnene aprilsnar med Nicoline. Den griber pædagogen  og samtale emnet bliver aprilsnar.

4.     Giv ros og anerkendelse for det barnet kan

o   De gik meget op i at lære børnene at være selvstændige. Særligt i den daglige rutine, hvor børnene skulle trække i deres udetøj. I en sådan situation, snakker Nicoline med en af pædagogerne, der får et barn til at vise, hvor god hun er til at trække i det hele selv. Undervejs forholdte pædagogen sig hele tiden rosende og anerkendende overfor barnet ved bl.a. at sige ”Du er bare så dygtigt. Du har lært det hele selv”.

Formidling og berigelse:

5.     Hjælp barnet med at fokusere dets opmærksomhed, så I får en fælles oplevelse af ting i omgivelserne.

o   I situationen, der er nævnt i samspilstema 2, hjælper pædagogen hele tiden drengene med at holde fokus på det spil Ludo, de har gang i, så de alle får det samme ud af spillet. Nemlig at holde fokus, vente på tur og lytte på, hvad andre snakker om.

6.     Giv mening til barnets oplevelse af omverdenen ved at beskrive jeres fælles oplevelser og ved at vise følelser og entusiasme

o   I Ludospillet, som er beskrevet i samspilstema 2 og 5, har en af drengene svært ved at slå en sekser. Da det langt om længe lykkedes ham, efter 4 runder, bliver han jublende glad. Pædagogen imødekommer drengen ved at blive mindst ligeså entusiastisk og spejler derved hans følelser.

7.     Uddyb og giv forklaringer når du oplever noget sammen med dit barn.

o   I en fordybelsesrunde maler to drenge sammen med en pædagog. Den ene dreng blander to farver sammen og ser forunderligt på det. Pædagogen sætter sig ned og forklarer drengen, hvad det er, der sker, når man tager en blå pensel ned i en gul maling.

Grænsesættende og regulerende:

8.     Hjælp dit barn med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det på en positiv måde ved at vejlede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen.

o   Der var blevet rykket rundt på spisepladserne så to drenge, der var gode venner, var kommet til at sidde sammen. De pjattede for meget og de blev hele tiden gjort opmærksom på det på en positiv måde. Den ny tilkomne dreng fik flere gange fortalt ting som: ”Jeg ved du plejer at sidde stille og hyggesnakke ved dit gamle bord, kan du ikke prøve det ved dit nye bord også? - det kunne være hyggeligt”. Da pædagogen efter første dag kunne se, det ville skabe for meget uro for de andre omkring bordet, når de to drenge sad sammen, blev der lavet om. Den nytilkomne dreng og pædagogen blev enige om, at et alternativ kunne være, at han blev rykket hen ved siden af hende.