ICDP

ICDP

Prøv på baggrund af eksemplerne i klassen og i gruppearbejdet at komme med nye eksempler på hvordan hver af de 8 samspilstemaer kan se ud. Brug eksemplerne fra øjebliksbillederne og film.

Eksempler fra "vuggestuen Skovbo"

Den følelsesmæssige/emotionelle dialog form
1) Vis du holder af barnet
- Margit er anerkende, da hun sætter sig på hug, da Ib kommer i vuggestue om morgenen.
- Ulla tager Jette ind til sig, da hun bliver ked af det.
Pædagogerne viser hermed, de holder af børnene.

2) Juster dig til barnet behov og initiativ- Margit justerer sig efter Ibs behov, da vinduespudseren kommer. Ib er utryg i situationen og Margit tager hans hånd og går hen til vinduespudseren, for at vise, det er ok og situationen ikke er farlig.
- Ullas sidder med Jette i et hjørne og trøster hende, da hun er ked af det, efter at have taget afsked med sin mor. Her justerer Ulla sig efter Jettes behov for tryghed og tager sig tid til det.

3) Tal med barnet om det han/hun er optaget af- Ib er meget optaget af sin skinnende røde bil. Margit imødekommer ham ved at spørge ind til bilen, da det er det, Ib er optaget af i øjeblikket.

4) Giv anerkendelse og ros- Margit siger til Ib "Så er du parat Ib, og du har bilen med - Det var godt", da han er kommet af tøjet og er klar til at starte dagen i vuggestuen. Margit er rosende overfor Ib og anerkender ham samtidig ved at kommentere  på bilen.
- Generelt er pædagogerne anerkendende og imødekommende overfor børnene og deres initiativer.

Den lærende dialog
5) Hjælper barnet til at samle opmærksomhed- Ulla hjælper Jette med at samle opmærksomhed omkring boldspillet ved at sige "Prøv at se - Dorthe vil gerne have, du triller bolden til hende" - og viser Jette, hvordan man triller bolden.

6) Giv mening til barnets oplevelser med følelse og entusiasme- Ulla går ind i Jettes oplevelsesverden af, hun er ked af det, da hun er blevet afleveret.
- Margit går meget ind i Ibs oplevelsesverden af bilen.

7) Uddyb og forklar- Ibs far er uddybende og forklarende, ved at fortælle Ib, hvad han gør samtidig med, han hjælper ham af tøjet. Dette er en lærende proces.
- Ulla er forklarende overfor Jette, da hun hiver bolden ud af hænderne på hende, for at vise, hvordan man triller den.

Vejledende (regulerende) dialog
8) Hjælp barnet med kontrollere sig selv og sætte grænser på en positiv måde- Da Ulla, da hun siger "Nu går jeg ud og skifter Torbens ble"
- Far siger til Ib "Nu tager jeg på arbejde, du skal være her ved Margit - når du har sovet, kommer jeg igen". Det her er ledende, da han forklarer Ib, hvad der skal ske.

Hvilke temaer tror jeg på nuværende tidspunkt vil falde mig let  - og hvilke tror jeg vil  være sværere for mig?

Vi har i gruppen snakket meget om alle temaerne, ud fra vores egne erfaringer. Vi er kommet til enighed om at de ligger os meget nært, da vi alle føler at vi er gode til at forstå, være anerkendende, vise vi holder af, samt at give omsorg.
Der hvor vi ville falde en smule igennem er det sidste samspilstema, hvor man skal være vejledende og regulerende. Her kan det ved en i gruppen være tålmodighed nævner hun, hvor det med at forklare tingene mange gange kan være ”irriterende”. Vi har også diskuteret det med at skal sætte grænser på en positiv måde, er noget vi ikke har tænkt så meget over før, men er blevet meget bevidst om efter vores undervisning. Dette er noget vi helt sikkert vil tage med os i vores fremtidige arbejde, tænke meget over hvordan vi formulere os. Efter vores mening skal børn have helt klare og faste grænser, og de skal naturligvis formuleres og leveres på en god måde, og så barnet kan forstå det.

Hvordan kan den nye viden om ICDP bruges i forhold til at nuancere vores samtale i gruppen på uddannelsen?

I vores gruppe kan det bruges til at tale mere om/undersøge, hvad der fungerer i stedet for at have fokus på, hvad der ikke fungerer --> ressource og værditænkning, hvor der er opmærksomhed på ressourcer, ønsker og værdier, frem for mangel på disse. Det vil sige at hensigten er at skabe fremtiden for børnene. Her skal vi identificere det vellykkede og værdifulde hos børnene. Vi skal hjælpe til at skabe et billede af et ønskværdig fremtid, samt være med til at skabe en opnåelig fremtid. Her skal pædagogen samtidig være med til at igangsætte processer som kan virkeliggøre det reelle fremtidsbillede som barnet har.

Maturana & Batesons

Kontekst, kærlighed og virkelighed

AJN 21.04.15

Refleksions spørgsmål til Maturana og Batesons

1) Er man gal på den hvis man ikke kan forholde sig kærligt til stort set alt?

2) Er Maturanes definition af ordet kærlighed anderledes end vores?

3) Når Maturana mener at alle lever i deres egen virkelighed, hvad kan man så gøre for at forsøge at leve sig ind i hinandens?

4) Når to mennesker lever i forskellige virkeligheder, hvordan kan vi så forholde os til de samme ting?

5) Er der noget facit til hvad man kan kalde Maturanas "kærlighed" hvis man mener dette ord er for stærkt til hvad man egentlig føler?

6) Hvis etik er baseret på kærlighed og vi gør alt i denne mening, hvorfor findes der så "onde mennesker" og er de kun onde i vores egen virkelighed? 

7) Ang. det forsøg i klassen hvor vi skulle tale sammen to og to, hvor vi var i forskellige kontekst, hvis man forsøgte med andre steder, hvad ville resultat så være?

8) Igen ang. Forsøget, hvordan kan det være at det var den ene af partnerne der tog overhånd i stedet for at gå sammen og begge byde lige meget ind?

Antropologi

Fokus på børn, barndom og børnekultur

SUE 14.04.15 

Hvad er det børn ved? 

Ifølge en forholdsvist ny grundtanke, der er mest udbredt i norden, er børn eksperter i eget liv. Dette skal forstås som at de voksne ikke kan diktere hvad der er rigtigt og forkert i deres perspektiv og derfor kan ting betyde en ting for os, men have en helt anden betydning for et barn. Børn er dem der bedst ved, hvad der røre sig i børne perspektivet.

 Hvordan kan pædagogen etablere en kommunikation, der undersøger dette?

Ved at stille "de gode" spørgsmål, eller ved at lade børnene udtrykke sig på en nonverbal måde.

Kvalitative interview:

• Det kvalitative interview er godt til børn, her går man i dybden omkring et bestemt emne, det skal være spørgsmål som børnene kan svare på uden at blive forvirret altså noget de kan forholde sig til. Her kan man også få børnene til at udtrykke sig på kreative måder, og de kan dermed få lov til at udtrykke sig uden det skal være verbalt. Det kan være svært for børn at udtrykke tanker og følelser verbalt. Det kan derfor være en god ide, f.eks. At få dem til at tage billeder, filme, tegne, og så videre, da dette giver et rigtig fint billede af børnenes oplevesesverden.
• I det kvalitative interview er barnet ekspert på eget liv og intervieweren har mulighed for at gå i dybden med de ting som børnene kommer ind på.
• Denne interview metode er ikke ret bred, da det er få børn der bliver spurgt til og det derfor kun er den enkeltes syn man ser.
• Her er det muligt at aflæse kropssprog og dermed kommunikere på flere niveauer
• Denne interview metode er relations opbyggende, da det er en intens kommunikation.

Den kvantitative interview metode:

• Den kvantitative interview metode er god hvis man gerne vil have et bredere svar, altså fra en større børne gruppe, denne interview metode vil man ofte bruge, hvis svarene skal bruges til undersøgelser, da den som sagt rammere bredere. Ulempen ved denne metode er at det er noget mere lukkede spørgsmål, og børnene kan hurtigt misforstå spørgsmålene. Bliver de eksempelvis spurgt om det har været sjovt, kan de finde på at svare nej fordi det de laver lige nu ikke er så sjovt, også selvom de synes at resten af dagen har været rigtig sjov. Det er ikke muligt at gå i dybden og spørge ind til de forskellige svar. Barnet svarer også ofte noget andet end det de synes fordi at de måske tror at det er det de voksne vil høre Det er her ikke muligt at aflæse kropssprog da man som oftest ikke vil sidde sammen med børnene på samme måde som ved det kvalitative interview. Hvilket kan give problemer da man ikke kan aflæse f.eks. følelser.
• Det er svært at danne og eller opretholde relationer med denne metode, da du ikke sidder med barnet i mens.

• Som interviewer er det vigtigt at gøre sig klart inden man går i gang, hvad det er man vil vide og dermed formulere spørgsmål derudfra som børnene kan forstå.
• Det er vigtigt at gøre sig klart inden, hvordan man skal spørge for at få de bedst mulige svar fra børnene, eller som tidligere nævnt få dem til at udtrykke sig på en nonverbal måde, hvis det f.eks. er et sensitiv emne der er tale om.
• Man skal bestræbe sig på at være så konkret som muligt når man interviewer børn, man skal dog helst undgå ja, nej spørgsmål.
• Det er vigtigt at aflæse kommunikationen fra barnet på flere niveauer, eks. ved kropssprog da barnet sommetider kan komme til at udtrykke noget som de ikke helt mener. Der er derfor også vigtigt at spørge nærmere ind, hvis der er noget man er i tvivl om, som barnet har kommunikeret og som det gerne vil 

Hvor, hvornår og hvor længe?

• Det er vigtig at vælge et miljø hvor barnet føler sig tryg, da det her er lettere for barnet at åbne op for følelser, det kan også være en god ide hvis det fysiske miljø har en relation til emnet. Handler det f.eks. om hvad børnene synes om legepladsen, er det en god ide at holde interviewet på legepladsen. Børnene kan dermed bruge deres sanser og det gør det lettere for dem at fortælle og huske det de gerne vil.
• Alt efter barnets alder og koncentrations niveau er det  en god ide at overveje, at interviewet ikke bliver for langt, da børn hurtigt bliver ukoncentreret og dermed chance for at de svarer mindre seriøst på spørgsmålene.

Hvilke udfordringer kan pædagogen møde i forhold til at kommunikere i børnehøjde? 

Jo yngre børn er, jo sværere er det generelt for dem at reflektere over viden, meninger og holdninger. Derfor er det vigtigt, når man interviewer yngre børn, at man som pædagog er konkret i sine spørgsmål og emnevalg. Inden man laver et interview er det desuden vigtigt, at man tager stilling til, om det givne barn kan relatere til det, man gerne vil undersøge.

Som tidligere nævnt, kan det være problematisk, når børnene har svært ved at udtrykke sig og fortælle det de egentlig gerne vil. Derfor skal man være meget vågen og opmærksom når man interviewer børn.

Mia, Nicoline, Karen og Ak

Autonomi og afhængighed

ANERKENDELSE

BSP 10.04. 2015

Børn er afhængige af andre for at blive autonome. De har brug for at spejle sig i andre voksne såvel som børn, både jævnaldrende og større børn. Det er vigtigt de får anerkendelse fra voksne, da det er med til at opbygge bl.a. Deres selvtillid og selvværd. Det er psykologisk vigtigt at blive erkendt af alle sine omsorgspersoner, da anerkendelse er med til at skabe os som individer. Pædagogen har et stort ansvar, i form af definitionsmagten. Bliver den misbrugt, ved f.eks. Gentagende gange at være nedladende over for barnet, kan det medføre til, at et barn bliver meget indelukket og usikker.

Det er vigtigt at være imødekommende og anerkendende. Det vil sige lyttende og forstående over for andres oplevelsesverden. Her skal man kunne sætte sig selv til side, og vide at andre har en anden opfattelse af en given situation end man selv har.

BØRNEHAVEKLASSE 0A

Ingrid skulle være mere lyttende og imødekommende over for forældrene, da de ringede. Hun kunne udtrykke, at grunden til, at Hanne SKAL op, er at det er for Hannes egen skyld og at hun skal lære at man skal op til tavlen engang imellem, når man går i skole. Ingrid foreslår forældrene at klæde Hanne på hjemmefra til opgaven, dette havde de taget op på sidste forældre møde. Det kan de bl.a. gøre ved at øve ugedagene og klokken med Hanne om morgenen, inden hun skal op.

Hvis vi var pædagogerne ville vi enten på klassen snakke om ugedagene, gå dem igennem inden Hanne skal op og snakke foran klassen. Alternativt kunne være at, lade Pia snakke med Hanne om ugedagene, bare de to, og på den måde forberede hende på at skulle op at stå foran klassen. Det vil gøre rummet mere trygt for hende at være i.

Vi ser det som et problem, at Hanne skal op til sidst, da der sidst i timen er mere uro og større risiko for en utryg stemning (Dette er set ud fra Ingrids meget bestemte holdning, som her i klassen har skabt en usikker/trygget stemning). En anden mulighed er at lade Hanne starte timen med at fortælle om ugedagene, klokken og evt. sin weekend, som hun er mere sikker i, da der ikke er et facit. Fordelene ved at lade Hanne starte som det første i timen, er at der kan være større koncentration og hun forhåbentligt lige er blevet forberedt/øvet af forældrene derhjemme i, hvad der skal ske i skolen.

I starten af timen, starter de med at skal fortælle om deres weekend, og her er vi særligt opmærksom på episoden med Søren som har haft fødselsdag i weekenden. Her skulle Ingrid have været mere anerkendende overfor Sørens frustrationer over ikke at kunne huske, hvem han har fået gaverne af, og han skifter fokus ved at kaste med bamsen. Ingrid bliver her ydrestyrende meget hurtigt, og taler meget nedladende til Søren og hun ender med at reagere fysisk, ved at tage fat i Sørens arm og sætte ham ned.  Ingrid skulle have været den voksne og lavet fokusskiftet i stedet for Søren. Dette kunne hun have gjort ved at spørge ind til bamsen, evt. ”Har du også fået den i fødselsdagsgave? ”, som han til at starte med lagde på gulvet. Hvis timen var blevet grebet anerledes an, f.eks. som vi har foreslået, ville der forhåbentligt have været mere ro og et mere trygt rum at være i for børnene. 

Gregory batesons kommunikations teori - Youtube video

Gregory batesons kommunikations teori 

13/4 AJN

Kommunikationens betydning for relationsarbejde i pædagogiske sammenhænge

Kommunikation i relationsarbejde

Relationen har stor betydning I det kommunikative pædagogiske arbejde med mennesker. Kommunikation og relation er ofte to faktorer, der er afhængige af hinanden. For at have en god professionel relation, er det vigtigt med en god kommunikation og lige sådan omvendt.

Som pædagog skal man kunne kommunikere med forskellige målgrupper, her tænker vi børn/unge og brugere, deres pårørende og kollegaer imellem. Det er vigtigt, at vi møder dem på deres niveau og husker, at det er en professionel relation, så kommunikation skal være imødekommende og anerkendende, da alle har forskellige oplevelser med I bagagen. Det er vigtig, som professionel pædagog, at kunne tilsidesætte sine egne behov, huske på at man er I professions arbejde og at man er der for deres skyld.

I det professionelle arbejde er det vigtigt at skabe trygge rammer for målgruppen, man arbejder med, så de føler tryghed og tør at åbne sig op og fortælle omkring følelser som for eksempel glæde, vrede, frustration og så videre.

Artiklen ”Pædagoger bærer på skam, når etikken udfordres”: 

http://videnskab.dk/kultur-samfund/paedagoger-baerer-pa-skam-nar-etikken-udfordres

Vi henviser til denne artikel. Her ligger vi vægt på den kvindelige pædagogstuderende historie, fra en døgninstitution. Egentlig handler artiklen om etiske dilemmaer, men vi har taget udgangspunkt I manglende kommunikation og relations dannelse imellem kollegaerne på stedet.

Den kvindelige pædagogstuderende prøver at snakke den svære episode igennem med en ældre kollega, uden nogen respons eller anerkendelse fra kollegaen. Episoden bliver på intet tidspunkt vendt kollegialt. Ud fra artiklen læser vi, at den pædagogstuderende ikke har haft lyst til at åbne sig for andre kollegaer, da hun én gang er blevet afvist I forsøget på at få en anerkendende kommunikation. Derfra uddrager vi, at kommunikationen I det pædagogisk relationelle arbejde er mangelfuld eller ikke eksisterende mellem kollegaerne her. Vi vurderer, at den pædagogstuderende har haft brug for at tale om episoden med kollegaerne, da episoden to år efter stadig fylder meget I hende. Vi er derfor nået frem til at kommunikation og relation er en vigtig faktor I det professionelle pædagogiske arbejde.  

Samarbejdsaftale

Mødeaftaler

• Mød op til aftalte tid og sted og hvis det er umuligt så giv besked
• Mandags møder hvor vi aftaler mødetider for resten af ugen
• Spørger før man laver planer i studieaktivitetstiden
• Mandag og torsdag passer os bedst til at blive lidt længere (12-16???)
• Møder til studieaktivitets dage  som minimum fra 8-12.  

Fagligt ambitionsniveau

• Man bidrager på højst muligt niveau

Vi har snakket om, at sociale medier kun bliver benyttet, når der er en naturlig pause. Ellers meddeler man lige, hvis der er en særlig grund til, man skal være tilgængelig.

Arbejdet i gruppen

• Være forberedt
• Afhold aftaler om arbejde  og hjemmeopgaver - hvis det uddelte er for svært, så vær ærlig og gør det så godt som muligt.
• Hjælper hinanden til bedste resultat

Konflikthåndtering

• Tager konflikterne/problemer op, hvis der er noget/nogen, der halter efter.
• Håndterer konflikterne med stille og rolig samtale.
• Man meddeler, hvis man har en off-day..

Konsekvenser, hvis overstående gang på gang ikke indfries

• Vi tager konflikten i opløbet
• Hvis det ikke hjælper, inddrager vi vejleder.

Mia, AK, Nicoline og Karen

Forventninger for modulet

Modul 2 - professionel kommunikation
Ak, Mia, Nicoline og Karen

Forventninger for modulet:

Vi forventer at kunne komme til at kommunikere professionelt i vores fremtidige arbejde som pædagoger.
Vi forventer at lære at kunne kommunikere til og med alle målgrupper.
Bedre til at kommunikere på skrift/dokumentere
Bedre til at interagere kommunikativ

Vi har store forventninger til underviserne for dette modul, vi forventer at kunne bruge dele af undervisningen til vores feltarbejde. Samt at blive bedre til at kommunikere klassekammerater i mellem.